Naar man ikke har flere Opgaver, der venter paa en, kan man lige saa godt lægge sig til at dø, siger den fynske maler NIELS LINDBERG.

Fyn er de blide Maleres Hjemland, for saa yndefuldt og jævnt som Bakkerne runder møder vi dem i vore Kunstneres Fremstilling. Det er ikke Pral og store Slag til alle Sider, sjældne Fiduser og Unatur. Nej, her er simpelthen fynsk Natur i al dens Sødme! Det er betegnende, at disse Maleres Værker efterhaanden bliver alles Eje, særlig i en Tid, hvor flere har faaet Øjnene op for, at det er Hjemmet, der skal hygges om, hvis der skal blive Lykke ved Dagene.

En af de Kunstnere, der har faaet en overvældende Udbredelse i de senere Aar, er Nr. Broby-Maleren, Niels Lindberg, som vi har besøgt i hans moderne, lyse Villa, der ligger frit ud til bakkerne. Det store Ateliervindue ud i Vest virker som en Ramme omkring et af hans dejlige Pløjemandsbilleder …

 

Det er ingen Skam at male Døre og Vinduer!

Hvor kom De fra? Spørger vi Niels Lindberg.

Jeg er født i Munkebo i 1886 og mit Hjem laa lige ned til Kertinge Nor. Der var ikke længere ned til Vandet end fra Huset her indtil Friskolen ved Siden af. Min Far hed Mads Hansen.

Var han ogsaa Maler?

Nej. Far var i sine unge Aaar Tømrer, men siden fik han en Landejendom. Jeg kan i hvert Fald ikke huske tilbage til den Tid, hvor han drev Haandværk.

Har Malerlysten altid ligget i Dem?

Ja, fra jeg var 2-4 Aar har jeg tegnet og malt, og min Far syntes jo, da jeg blev lidt større, at jeg skulde hjælpe med Landbruget, men min Mor sagde: ”Lad ham dog sidde og tegne lidt!” Det var mest Tegninger og Farvekridt, og de er vist gaaet sig en Tur for længst.

Jeg blev kun hjemme, til jeg var konfirmeret, fortsætter Niels Lindberg, saa kom jeg i Malerlære i Højby hos Malermester Balslev. Min e Forældre havde ikke Raad til at lade mig gaa Kunstnervejen, og det er ganske givet godt rent manuelt. I gamle Dage skulde en Kunstner lære et Haandværk først, og jeg husker, at Peter Hansen i Faaborg engang har sagt: ”Det er ingen Skam at male Vinduer og Døre”. Jeg har ogsaa selv altid anbefalet unge Mennesker at lære Haandværket først, for det er en god Ballast at have, selv om det ikke skaber Kunstneren …

 

Organist Raasted som Udstillings-Arrangør.

Hvor længe blev De i iHøjby?

Jeg blev der Læretiden ud, altsaa i fire Aar, derefter var jeg forskellige Steder: I Morud, i Skydebjerg og i Odense, og saa kom jeg har til Nr. Broby i 1906 og fik Malerforretning. Siden da har jeg ført en rolig Tilværelse. I mange Aar drev jeg den Malerforretning, som min Søn nu fører videre, men saa skete der noget, der satte Fart i det hele.

Hvad var saa det?

Der skete det, at den daværende Odense-Organist Raasted, der nu er Domorganist i København kom herned og holdt en Koncert. Han fik mine Billeder at se hos Læreren og kom ned til mig selv og saa nogle flere. Siden skrev han til mig, om jeg ikke havde lyst til at udstille i Odense. Det havde jeg, og i 1917 udstillede jeg for første Gang, det var hos Boghandler Lunding. Det gik meget godt, og jeg havde Udstillinger i nogle Aar, ogsaa paa Fyns Forsamlingshus hos Drude Jørgensen, hvor dengang mange Kunstnere udstillede.

Fik Raasted ogsaa fremover Betydning for Dem?

Ja, efter at han var rejst til København, skrev han, at han ogsaa syntes, jeg skulde prøve København. Det gjorde jeg saa og fik megen Glæde af min Udstilling. Hans næste Tanke var, at jeg skulde videre til Charlottenborg-Udstillingen. Jeg sendte en Del ind i 1925 og fik det hel tilbage, men i 1926 fik jeg optaget. Jeg har været med paa en 7-8 Foraarsudstillinger, men i de sidste Aar har jeg ikke sendt ind. Det kniber med at faa Billeder til det, saa hurtigt som de bliver solgt.

Har De ogsaa udstillet andre Steder i landet?

Ja, i Aarhushallen, i Fyns Forum og ved Separatudstillinger i Odense. For nogle Aar siden var jeg endvidere indbudt til at udstille i Kunstforeningen i Nykøbing F, jeg har været Udstiller i Fyns Stifts Kunstforening, Svendborg Amts Kunstforening og er medlem af Kunstnerforeningen af 18. November, som udstiller paa Charlottenborg hvert Efteraar. Denne Forening har sit Navn af, at den er stiftet paa Thorvaldsens Fødselsdag og den omfatter Kunstnere fra hele Landet.

Sybergs Betydning.

Der er noget sybergsk over Deres Billeder …

Det er nok muligt, for de fynske Pile ligner hinanden, hvad enten det er Syberg eller en anden, der maler dem! Jeg er jo ikke direkte Elev af nogen, men Sybergs Maade at male paa har betydet uendelig meget for mig. Alt hans er saa fynsk, saa dansk.

De holder Dem vel helst inden for Fyns Omraade?

Nej, jeg har ogsaa malet en Del oppe ved Harboøre, hvor jeg har en ældre Broder ovre. Vi har i mange Aar været derovre næsten hver Sommer, og det er ogsaa et dejligt Landskab. Der er Fjorde og Enge, ligesom der er her paa Fyn men ganske vist ingen Piletræer! For at male skal man helst kende Egnens Beboere, og der er dejligt heromkring, hvor jeg kan faa Lov at male baade Karle og Heste og alt hvad jeg støder paa.

Apropos Syberg, hvornaar traf De ham?

Det var i min Egenskab af Formand for Foreningen Fynske Kunstnere, som skulle lave Udstillingsbygning i Odense, at jeg kom ned til baade Syberg og Johannes Larsen i Kerteminde, og der er ingen Tvivl om, at jeg virkelig af Syberg har modtaget blivende Indtryk. Johannes Larsen var jeg sammen med, dengang vi lavede Frescobillederne paa Raadhuset i Odense. Han var et rigtigt Mandfolk, tolerant og usnobbet. Jeg sætter ham meget højt baade som Maler og Menneske, for han er saa forstaaende over for andres Arbejde.

 

Kristusskikkelsen uden Skæg.

Har De lavet andre Arbejder end Malerier og Akvareller=

Ja, jeg har haft en Del Kirkearbejder. Jeg var med til at restaurere Dalum Klosterkirke, og endvidere har jeg malet Altertavler til Fjelsted, Øksendrup og Ejby Kirke ved Middelfart.

Det maa være en særlig Opgave at male en Altertavle …

Ja, den i Ejby tog mig 1½ Aar, før jeg fik det frem, jeg vilde. Jeg havde for Resten en særlig Oplevelse dernede i Ejby. Jeg havde malet en Kristusskikkelse uden Skæg, og det var lige ved at tage Vejret fra nogle af Menighedsraadet. Men Akademiraadet godkendte det, og nu tror jeg saamænd, at de er meget glade for den dernede.

Hvad var Deres Mening med at male Kristus uden Fuldskæg?

Jeg syntes, at en Kristus, der ogsaa har Betydning for vor Tid, bedre maa kunne opfattes, naar han fremtræder som en ung Mand i vor Tids Skikkelse, og man ser dog ikke en 30-aarig Mand med Skæg i Dag. For øvrigt er der jo ingen, der ved, hvordan Kristus har set ud. Det hele er kommet af, at man i Renaissancetiden malede Kristus, saadan som Folk saa ud dengang. Ser man f.Eks. i Katakomberne, nogle af de første Kristusbilleder, er han fremstillet som en Yngling uden Skæg, og i det hele taget er det jo Aanden i Billedet, der er det afgørende, og saa dette at faa det menneskelige i Skikkelsen frem.

 

Der skal stadig være Opgaver.

Hvilke Aarstider og Motiver holder De mest af at male?

Jeg holder mest af Marts-April, for naar først Sommeren kommer, bliver alting saa grønt og ofte saa støvet. Jeg kan godt lide at male en Pløjemand og Enge og Aaer en Foraarsdag, hvor Vandet er blaat – for blaat, siger nogle Folk!

Det maa være meget forskelligt, hvor lang Tid det tager at male …

Ja, det er det, og jeg vil hertil sige, at det er de bedste Billeder, der er hurtigst malet. Der kan selvfølgelig ogsaa ske det, at man har et Billede staaende et halvt Aarstid og saa faar det gjort færdig, men det der gaar hurtigt fra Haanden, faar den friskeste Tone. Men selvfølgelig skulde man altid have sine Billeder omkring sig, for færdige bliver de aldrig. Der var engang nogen, der spurgte Syberg, hvornaar et Billede er færdigt. ”Det er det, naar det er solgt”, sagde han. Selv har jeg købt enkelte Billeder tilbage, fordi jeg ikke kunde undvære dem.

Inspiration?

Den kommer næsten  altid, men det kan ske, at der er Dage, hvor der ingenting viser sig. Sommetider kommer den om Natten, naar man ligger vaagen og spekulerer, og der er Opgaver, der stadig vender tilbage og venter paa at blive løst. Jeg haaber at komme til at udføre mange af dem, men jeg ønsker ikke at faa det hele lavet, for føler man først, at man ikke har flere Opgaver, der venter paa en, kan man lige saa godt lægge sig til at dø. Det rigtige er, at man stadig synes, at det bedte Billede er ikke lavet endnu.

Deres Sønner er ogsaa Malere?

Ja, det er de, og de kan nok se med lidt kritiske Øjne paa, hvad Far laver, men de er meget fornuftig kritiske ogsaa overfor deres eget Arbejde. Det er godt med Kritik, men jo ældre man bliver, jo mere tolerant bliver man. Tolerance kan heller ikke undværes, hvis Verden skal kunne leve op paany …

Til Slut, Niels Lindberg: Er De fri for alle Tanker om Hverdagen, naar De staar derude og maler?

Ja, det er en fuldkommen Lægedom og derfor synes jeg ogsaa at Landmandens Arbejde maa være sindsoplivende, der sker stadig noget, og de er frie Mænd. Selv kunde jeg aldrig tænke mig at bo i Byen udover paa nogle Dages Besøg.

Den Ro i Sindet, det giver, naar man traver udover Engene og gaar næsten Side om Side med Storken, er noget meget værdifuldt …